HolyGrail 2.0 kickstartes i København henover efteråret, hvor mere end 130 organisationer og virksomheder er gået sammen fra hele Europa for at teste en potentielt banebrydende teknologi. 

 

En række af de deltagende virksomheder i projektet, heriblandt Arla, Coop, Danone, Nestlé, Orkla, PepsiCo, Procter & Gamble og Schulstad, vil i den kommende tid implementere digitale vandmærker på udvalgte produkter.

Sorteringsløsningen skal så testes i løbet af efteråret 2021 på Københavns Kommunes testanlæg på ARC – Amager Ressourcecenter. Her vil der blive gennemført en ”semi-industriel” test over en periode på 3 måneder, før den færdigtestede løsning i 2022 tænkes demonstreret på fuldskala-sorteringsanlæg i Tyskland og Frankrig.

 

Innovationskraft kan være med til at løse udfordringerne med plastik

Projektet er ikke blot med til at skabe innovationskraft i erhvervslivet – det kan også være med til at løse én af vor tids største udfordringer: plastik.

Ved hjælp af digitale vandmærker kan vi på tværs af værdikæden altså sørge for højere kvalitet af genanvendelse af emballager og bedre sortering. Vi ser HolyGrail 2.0 som værende et projekt med meget stort potentiale både i form af de bæredygtige aspekter, men også i form af et omfattende samarbejde på både dansk og europæisk niveau.

 

Læs hele pressemeddelelsen her

Besøg også AIM’s hjemmeside her

Del nyheden: