Producentansvar for emballager

Fra den 1. januar 2025 indføres et udvidet producentansvar for al emballageaffald i Danmark som følge af et EU-direktiv. Det betyder, at vareproducenterne og dagligvarehandelen får det finansielle og operationelle ansvar for at sikre, at alt emballageaffald indsamles og genanvendes således, at EU’s målsætninger kan overholdes.
Brugte emballager DagSam

Det forventes, at det udvidede producentansvar vil påføre branchen omkostninger på ca 2,5 mia kr årligt, idet dagligvareproducenterne vil blive defineret som producenter i producentansvaret og dermed blive pålagt at finansiere producentansvaret.

Dagligvarebranchen ønsker derfor maksimal indflydelse på, hvordan producentansvaret organiseres og forvaltes, da dagligvarebranchen bidrager med en stor del af det samlede emballageforbrug.

Brugte emballager kan være en værdifuld ressource i cirkulær økonomi

Dagligvarebranchen har også involveret sig stærkt i at sikre, at de emballager der anvendes, er designet til genanvendelse, således at emballagerne kan indgå som en værdifuld ressource i en cirkulær økonomi, når de bliver til affald og dermed bidrage til en høj genanvendelsesprocent.

DagSam har sammen med DI, L&F samt DE etableret en kollektivordning, VANA, som kan stå for den praktiske organisering af producentansvaret på vegne af de producenter, der ønsker dette.

Læs mere om VANA her

Del artikel:

Del artikel:

Andre artikler:

DagSam emballageguide

DagSam emballageguide

DagSam har i 2020 udarbejdet en emballageguide, der kan guide dagligvareproducenterne i, hvordan man optimerer sin emballageanvendelse, så emballagens primære formål fastholdes, men at der også tages hensyn til miljø- og klimapåvirkning.

Læs mere »

VANA – Dansk Emballageansvar

VANA – Dansk Emballageansvar blev stiftet som kollektivordning i november 2021 af Landbrug og Fødevarer, DagSam, Dansk Erhverv og Dansk Industri under det midlertidige navn, Dansk Emballage producentansvar. Kollektivordningen har i 2022 fået nyt navn: VANA – Dansk Emballageansvar.

Læs mere »